Samtale mellem Henrik Povlsen, Chili og
Papegøjecentret |

|
- Papegøjecentret.
- God dag. Du taler med Henrik Povlsen, Chili.
Er det jer, de har et skilt på facaden, hvor der står: "PAPEGØJECENTRET - ALT TIL
HUND OG KAT" ?
- Ja, det er rigtigt.
- Har I hø til en hamster?
- Det har vi da, vi har det hele.
- Jeg blev altså lidt forvirret, da jeg så
skiltet på facaden, så jeg kom i tvivl om sammenhængen...
- Jamen, det er fordi, vi har to store afdelinger. Vi
har både en hundeafdeling og en dyreafdeling.
- Nåh, så hunde er altså ikke dyr?
- Jo, men det er et andet dyr.
- En papegøje er jo også et andet dyr, hvis
vi snakker hunde.
- Ja, det kan man godt sige. Vi har altså alt i mad,
hø, spåner og sutteflasker til din hamster. Skulle du have noget hø?
- Næ, for jeg har ingen hamster. Jeg er mere
interesseret i skiltet. Kan skriften have noget med at gøre, at man kan købe papegøjer
som foder til hund og kat?
- Nej, det virker jo ligesom lidt vrøvlet ikke, og det
lyder heller ikke helt sundt... Var det hø til en hamster, du skulle have?
- Nej, jeg er stadig igang med jeres skilt.
- Det er altså en ganske almindelig dyrehandel, og det
har det altid været.
- Jeg synes altså stadigvæk, skiltet er
misvisende. Det vil svare til, at jeg havde en butik, hvor jeg solgte rygsække og
travesko og kaldte den: DYKKERCENTRET - ALT TIL VANDREFOLKET...
- Ja, men vi har heddet "PAPEGØJECENTRET - ALT
TIL HUND OG KAT", i over 20 år, og det vil vi blive ved med. Har du mere at spørge
om, for der er en hel masse mennesker her, der vil snakke om mig?
- Nej, det har jeg ikke.
- Så må du jo komme herned og kigge, hvis du skal
have noget til din hamster.
- Jeg har stadig ingen hamster.
- Det er altid rart med gode argumenter såsom... -
Sådan er det altså bare... og: -Sådan har det altid været...
|
|